At tænde op i en brændeovn er lidt af en kunst i sig selv. Hvis du lidt for ofte står og bakser med brænde, briketter og avispapir, som ilden ikke kan få fat i, så griber du måske opgaven forkert an.
Vi har nogle gode tips til dig, så du hurtig og nemt kan få gang i brændeovnen med det rette brænde, briketter og optændingspinde.
Tjek dit brænde
Hvis du tænder op med kløvet brænde, er det vigtigt, at du har opbevaret det korrekt. Brænde skal opbevares et tørt sted og helst stables, så enderne af træet ligger frit, så det kan få luft
Hvis brændet bare er en lille smule fugtigt, er det næsten umuligt at tænde op med det.
Brug træpiller eller briketter i stedet for brænde
Et godt alternativ til det kløvede brænde er træbriketter. Træbriketter er som regel også billigere, fylder mindre og er nemmere at opbevare.
Briketter er i essensen bare små stykker af træ og savsmuld, som er trykket sammen til en kompakt firkant. Det gode ved trækbriketter er, at ilden nemmere kan få fat og fordele sig jævnt over briketten.
På
hesselagerenergi.dk kan du købe træbriketter, træpiller, optændingspinde og brændetårne til skarpe priser. Uanset hvad du foretrækker at tænde op med, så kan du finde det hos Hesselager Energi.
Tænd op med optændingspinde
Optændingspinde kan bruges både i brændeovnen, pejsen og bålstedet. Optændingspinde er skåret i en bestemt størrelse, som gør dem nemme at håndtere, når du skal tænde op.
Læg optændingspindende i tre lag på kryds og tværs i bunden af brændeovnen. Under optændingspindende kan du ligge en optændingsbriket, som du tænder, så ilden kan få fat i optændingspindene.
Undersøg, om der er noget i vejen med din ovn
Hvis du har forsøgt dig med forskellige optændingsmetoder, men der stadig ikke er liv i pejsen, så kan det være selve ovnen, den er gal med.
Hvis du har en gammel brændeovn, er det ikke unormalt, at den bliver sodet til eller tilstoppet efter mange års brug. Start med at give din brændeovn en grundig rengøring. Fjern så meget sod og snavs, som du kan, og tøm ovnen for aske og trærester.
Tjek også, om skorstenen måske er stoppet til. Nogle gange bygger fugle reder i skorstenen, som forhindrer, at der kommer luft til brændeovnen ovenfra.