Guide: Sådan kommer du i gang med at male dine vægge

Guide: Sådan kommer du i gang med at male dine vægge
Har du nogensinde overvejet at male dine vægge, men alligevel aldrig gjort det, fordi du ikke har turde kaste dig ud i det? I virkeligheden er det slet ikke spor kompliceret at male dine vægge.
Du kan skabe rigtig store forandringer i dit hjem, når du maler dine vægge. Hvis du er træt af din indretning i din stue eller på dit soveværelse f.eks., så kan du male dine vægge og give rummene et helt nyt look. Det er en nem og enkel måde at friske et rum op på.
Gør dine vægge klar til at blive malet
Før du kan gå i gang med at male, er du nødt til at gøre dine vægge klar til det. Hvis du skal male en væg med huller, skal du starte med at udfylde alle huller med sandspartel eller en anden spartelmasse. Når din spartelmasse er tør, skal du slibe let henover det.
Når alle huller er dækket, kan du rengøre dine vægge, så du er sikker på, at der ikke er noget skidt og snavs, der sætter sig i din maling. Hvis du skal male en væg uden huller, kan du nøjes med at rengøre den.
Vælg nogle farver til dine vægge
Når først dine vægge er klar til at blive malet, kan du finde ud af, hvilke farver du vil male med. Det kan godt være svært at finde de helt rigtige farver. Du kan vælge farver ud fra nogle farvekort hos en forhandler, men det er alligevel aldrig helt det samme, når du ser en farve på et kort af papir og på din væg.
Når du overvejer en farve til din væg, kan du derfor med fordel starte med at købe en farveprøve. På den måde undgår du at købe en hel masse maling for så at opdage, at du ikke er helt vild med farven.
Dæk af med plastik og malertape
Hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, så skal du dække godt af, før du begynder at male. Du kan dække af med plastik og malertape. Det er noget, der kræver noget tid og besvær, men til gengæld er det alt besvær værd, fordi du er sikker på, at dit resultat bliver ordentligt på den måde.
Når du bruger malertape, får du nogle helt skarpe og rene linjer. Afdækningsplast er godt, fordi du undgår at spilde maling på dit gulv f.eks.
Overvej at få professionel hjælp
Hvis du bare skal male en enkelt væg eller to, kan du som regel sagtens gøre det selv. Men hvis du skal male store dele af dit hjem, kan du overveje, om du skal få professionel hjælp til det.
Det kan du også gøre, hvis du bare gerne vil slippe for at male selv, eller hvis du gerne vil være helt sikker på, at det bliver et godt resultat. Det kommer helt an på, om du har mod på at male selv.



