Din stue er det rum i dit hjem, hvor du skal kunne trække dig tilbage og slappe af. Det er der, du skal kunne sætte dig hen efter en lang dag for at se en film eller læse i en bog. Derfor er det også vigtigt, hvordan din stue er indrettet.

Den skal være indbydende og hyggelig, så du har lyst til at bruge tid der. Hvis du får lyst til at indrette din stue helt på ny, får du her nogle tips til, hvordan du gør den netop hyggelig og indbydende.

Overvej hvilke farver du vil indrette med

Når du skal i gang med at indrette din stue på ny, kan det være svært at finde ud af, hvorhenne du skal starte. Det er som at stå med et helt tomt lærred, du skal udfylde. Derfor er det en stor hjælp, hvis du starter med at overveje, hvilke farver du vil indrette med.

Er du til en lys og åben stue, der er indrettet med lyse jordfarver? Er du til en mørk og hyggelig stue, der har noget dybde? Eller er du til en stue fyldt med friske farver?

Hvis du kigger på billeder af andre stuer, kan du lade dig inspirere og på den måde lettere finde frem til, hvad du selv drømmer om.

Indret din stue med en pejs

Hvis der er noget, der virkelig kan skabe en hyggelig stemning i din stue, så er det en pejs. I dag behøver en pejs ikke at være en stor, sort kasse, der står og fylder. Du kan finde rigtig mange fine pejse, der passer godt ind i din stue.

Der er noget enormt hyggeligt over at kunne tænde op i en pejs, når det er køligt udenfor. Når du har en pejs, er det praktisk med en askestøvsuger og et pejsesæt, så du nemt kan vedligeholde den.

Vælg komfort fremfor design

Hvis du skal have lyst til at bruge en masse tid i din stue, så skal den være indrettet med nogle møbler og ting, som du synes er flotte. Til gengæld er det vigtigt, at du netop i din stue prioriterer komfort rigtig højt, når du vælger møbler.

En kombination af høj komfort og lækkert design er den ideelle løsning, men hvis ikke det kan lade sig gøre, er det bedre at gå på kompromis med design og udseende. Du skal nemlig synes, at det er rigtig lækkert at slænge dig i din sofa f.eks.

Udvælg nogle lækre tekstiler

Lækre og bløde tekstiler er med til at gøre din stue hyggelig og behagelig. Det gælder f.eks. pyntepuder i din sofa, store plaider, tæpper på dit gulv, lange gardiner m.m. Når du indretter med den slags, giver det din stue noget varme og hygge.

Når du har udvalgt nogle bestemte farver, som du gerne vil indrette med, kan du passende vælge puder, tæpper, gardiner m.m. i netop de farver.