Trænger dit soveværelse til en opfriskning? Læs med her!


Trænger dit soveværelse til en opfriskning? Læs med her!

Soveværelset er et af de rum, vi tilbringer allermest tid i – når vi altså sover. Men for rigtig mange har soveværelset også andre funktioner, hvorfor rummets indretning er væsentlig for stemningen i rummet.
Synes du, at det er på tide at friske dit soveværelse op, men ved du ikke, hvordan du kan gøre det? Så kan du med fordel læse med videre!
Forny dit sengearrangement
Din seng er soveværelsets hovedperson, hvorfor du kan skabe helt nye udtryk i rummet ved at ændre på dit sengearrangement. Start eksempelvis med at eksperimentere med, om sengen kan placeres et andet sted i rummet. Bare dét at rokere om på sengens placering kan gøre underværker. Når det er gjort, kan du gå på opdagelse i sengekapper, tæpper, puder og lignende, som kan være med til at sætte den sidste prik over i’et på dit sengearrangement.
Giv væggene en klat maling
Hvornår har du sidst givet væggene på dit soveværelse maling? Hvis det er ved at være et godt stykke tid siden sidst, så er det et rigtig godt sted at starte. Selv hvis væggene er hvide, så kan et nyt lag hvidt maling virkelig friske rummet op. Føler du dig modig, kan du vove dig ud i at male én eller flere af væggene i en anden farve. Det vil med garanti skabe et nyt udtryk og en anden dynamik i dit soveværelse.
Sørg for gode opbevaringsmuligheder
Soveværelset er et af de rum, vi sjældent byder gæsterne ind at se, og derfor kan vi også hurtigt komme til at rode i lige netop dette rum – for der er jo alligevel ingen, der skal se på det. Men rod på soveværelset kan forværre din nattesøvn og dit humør. Derfor bør du sørge for nogle gode opbevaringsmuligheder til dine ting, således at du har et sted at gøre af dem.




