Sådan gør du din nye bolig til din helt egen


Sådan gør du din nye bolig til din helt egen

Når du flytter ind i en ny bolig, tager du hul på et nyt kapitel. Du skal til at finde dig til rette et nyt sted. Du er måske flyttet til en helt ny by. Det er vigtigt, at du føler dig hjemme i din bolig, men det er sjældent noget, du gør lige fra start. Det kræver, at du får gjort det til dit helt eget.
Bliv klogere på hvordan du kan personliggøre dit nye hjem lige her.
Giv din bolig et personligt præg med nye farver
En bolig helt uden nogle farver er sjældent det mest personlige og hjemlige. Når du flytter ind i en ny bolig, kan du starte med at sætte dit eget præg på stedet ved at få nogle af dine yndlingsfarver ind. Du kan f.eks. male nogle vægge i boligen. Her har du alverdens muligheder, så det er bare at udvælge de farver, som du bedst kan lide. Om det så er nogle friske sommerfarverne og neutrale jordfarver.
Ligegyldigt hvilke farver du går efter, vil du meget hurtigt kunne sætte et personligt præg på boligen på den måde. Det kan også være, at der er nogle fliser et sted, som du ikke er vild med, og som du i stedet kan skifte ud med nogle andre. Det handler om, at du skal tage nogle valg, der gør boligen meget mere til din egen.
Glem ikke din have
Hvis du er så heldig at have en have, må du endelig ikke glemme den. Den er en stor del af din bolig. Det er så fedt at have det ”udendørsrum”, hvor du kan søge hen, når du har brug for at trække dig. Men det kræver, at din have også får lidt omsorg, for ellers er den ikke indbydende at opholde sig i.
Du skal få din have til at matche netop dine behov. Hvis du holder af at sidde og læse, kan du lave en hyggelig læsekrog i din have. Hvis du har børn, kan du gøre din have børnevenlig med en sandkasse fyldt med sandkassesand. Der er alverdens muligheder.
Gå ikke ned på detaljer
Når du skal gøre dit nye hjem til dit eget, handler det meget om, hvad du fylder det op med af ting og sager. Du skal selvfølgelig finde de helt rette møbler, men som regel er det de små detaljer, der gør den helt store forskel.
Det er de betydningsfulde nips, de gamle fotografier, de halvgrimme arvestykker osv. Det er den slags ting, der gør, at din bolig bliver mere personlig. Derfor skal du endelig ikke gemme dine halvgrimme arvestykker væk. I stedet skal du stille dem frem og gøre dem til en del af din indretning.
Udover det kan du lave personlige billedvægge ud af både dine fotografier, gamle malerier, nye plakater m.m. Det behøver ikke altid at ligne noget fra et boligmagasin. Når du tager nogle lidt tilfældige og sjove valg, får du skabt din helt egen og personlige indretningsstil.




