Microcement er det nye sort i interiørverdenen

Der opstår løbende trends og tendenser inden for boligindretningen. Noget der på det seneste har vundet hjerterne hos interiør-nørderne, er microcement. Microcement kan bruges på mange forskellige overflade og til forskellige formål.

Microcement som gulvbeklædning

En af grundene til at microcement er blevet så populært ligger i forlængelse af en tendens til at indrette efter et råt og industrielt look. Vi tror, det rå og industrielle look fortsat kommer til at optræde i flere og flere hjem.

Et af de steder du kan bruge microcement, er på gulvet. Gulve i microcement fås i forskellige nuancer, så du selv kan vælge, hvor mørkt eller lyst det skal være. Gulvet udgør en stor overflade i hjemmet, hvorfor vi tænker, det kan være en fordel af benytte microcementen netop her. Derudover er microcement enormt slidstærkt og nemt at rengøre – og gulvet er trods alt noget af det, der bliver allermest beskidt i et hjem.

Mange tænker, at microcement er hårdt at træde på, på grund af det rå udseende. Men det er faktisk slet ikke tilfældet. Microcementgulve føles bløde og behagelige at betræde!

Microcement til badeværelsesklinkerne

Der er rigtig mange, der døjer med fugt og mug på badeværelset, fordi der er revner i fugen, eller fordi man springer nedtørringsarbejdet af klinkerne over, når det er besværligt.

En fin løsning på denne udfordring kunne være at få belagt klinkerne med microcement. Med en microcementbelægning behøves du ikke engang få fjernet klinkerne, før cementen påføres. Det gør ikke bare arbejdet lettere – det betyder også, at det kan udføres langt hurtigere.

Badeværelser med microcement er enormt flotte, fordi de har en ens overflade over det hele. Det giver rummet en bestemt ro, og de grålige overflader kan nærmest se bløde ud at kigge på. Du kan også kombinere de to forslag og give både klinkerne og gulvet i badeværelset en omgang med microcement. Dette forslag er måske især til dig, der både er vild med det rå og industrielle look, men som også sætter pris på en minimalistisk indretning. Mirocement vinder hjerterne hos mange interiør-nørder, og måske det også kommer til at vinde dit?