Der er fortsat en del husstande i Danmark, der er prydet af en vejrhane. Det er nok mest kirker, gårde og slotte, men den lille hane er stadig at finde andre steder også. Formålet er, at oplyse folk om den retning, vinden blæser i.

Netop det, at vejrhanen er at finde på mange kirker, er dog meget naturligt. Vejrhanen er nemlig lidt at symbol, som fortæller, vi ikke må fornægte vores herre. Set i det religiøse perspektiv, trækker vejrhanen referencer som et forvarsel for, at Jesus skulle blive forrådt. Jesus siger selv til sine disciple, at de vil svigte ham, til hvilket Simon Peter svarer, at det vil han ikke gøre. Hertil ytrer Jesus de berømte ord, at før hanen har galet to gange, vil Simon Peter have fornægtet ham tre. Og resten er historie.

Din vejrhane er dog ikke nødvendigvis kun et væsen med relation til kristendommen. Før da går der nemlig historier om, at vikingerne brugte den på stævnen af deres skibe. Dog ikke nødvendigvis i form af en hane, men som fabeldyr, der kunne indgyde frygt i deres fjender. Af samme årsag hed de ikke vejrhaner, men vindfløje, fordi de ikke forestillede noget fastlagt væsen. Når vikingerne tog deres både op af vandet, blev de dog opbevaret tæt ved kirkerne. Her blev vindfløjen sat på kirketårnet. Efterhånden som den nordiske asatro blev udfaset, var det dog normalt, at kirkens symboler – som netop hanen – blev symbolet på kirketårnene.

Dyrkede de almindelige godtfolk så udelukkende deres religion med vejrhanen? Nej. Og faktisk var kirkens vejrhaner ofte lavet af meget kostbare materialer, som netop skulle vise de almindelige borgere, at kirken var rig og magtfuld. Fiskeren havde derfor sikkert en fisk som vindfløj, mens slagteren havde noget andet – og vel at mærke i træ eller andre materialer, der var mindre kostbare end kirkens.

Hanen har dog været et udtryk for frugtbarhed, hvorfor den har været at se på mange gårde. Dog ikke på grund af religion, men for at få en god høst.

I dag kan man stadig få vejrhaner og vindfløje hos Thubalka, der laver og restaurerer dem.