3 gode råd til et hurtigere hussalg
25/10/2021


3 gode råd til et hurtigere hussalg
25/10/2021

Måske skal man flytte til noget større, eller måske vil man bo tættere på sit arbejde. Der er mange gode grunde til at skifte boligen ud med en ny og slå rødder i et helt nyt hus. Men før man kan begynde at slæbe flyttekasser ind og skændes over forsvundne skruer til ens nye bogreol, så skal man lige have solgt sit nuværende hus.
Det kan være nemmere sagt end gjort, og selvom boligmæglere generelt er gode til at skabe interesse for ens hjem, er der alligevel ting, man selv kan gøre for at fremskynde salget. Du får i denne artikel tre gode råd, som du kan tage til dig og gøre brug af. Forhåbentlig vil de hjælpe dig til et hurtigere salg, så du hurtigst muligt kan komme i gang med at slæbe møbler ind i dit nye hjem.
Oprydning, plads til udforskning og præsentation
- Det første råd går ud på at rydde hele din bolig op både indenfor og udenfor. Det går ikke, at der flyder med legetøj, eller at skraldeposen ikke lige er blevet smidt ud. Det er heller ikke særlig charmerende, hvis græsset ikke er blevet slået, eller hvis buskene har fået lov til at vokse vildt. Gør en indsats for at gøre huset hyggeligt og indbydende, når der kommer købere på besøg.
- Efter at huset er blevet ryddet op og fremstår præsentabelt, kan man med fordel supplere salgsannoncens billeder med en videopræsentation af huset. I en professionel videopræsentation kan interesserede få en god fornemmelse af husets layout, atmosfære og finurligheder. Det er desuden usædvanligt med en videopræsentation til markedsføring af dit hus, og vil derved have en større chance for at blive husket af potentielle købere.
- Når du har ryddet alting op, fået lavet en lækker video af huset, og de potentielle købere er på vej, er det også vigtigt, at du som sælgeren ikke er i huset. Det kan skabe en potentielt akavet situation, som kan påvirke købernes opfattelse af huset negativt. Derfor er det bedre bare at holde sig væk og lade mæglerne gøre deres arbejde med at vise huset frem, uden at køberen skal være bange for at sige noget forkert foran dig. Så får de plads til at udforske på egen hånd og selv opdage alle dit hus’ kvaliteter.




